Vi søger MEDHJÆLPER til vores Jagtvæsen
Svenstrup Gods ved Borup, i Køge Kommune, søger snarest en engageret medhjælper til vores Jagtvæsen. Stillingen er en fuldtidsstilling.
Dit daglige arbejder bliver at assistere vores Herregårdsjæger i de daglige driftsopgaver. Jagtvæsenet er en moderne driftsgren med en afslappet tone, hvor vi har plads til udvikling og et godt kammeratskab. Vi har rigtigt mange forskellige opgaver ugen og året igennem. Jagtvæsenet har alle moderne hjælpemidler og der er eventuelt mulighed for bolig i området.
Arbejdsopgaverne består blandt andet af følgende:
– opdræt og daglig drift af stort fasaneri
– udsætning samt pasning af fasaner og ænder
– renovering og vedligeholdelse af vildtagre både i skov og mark
– udvikling og renovering af eksisterende bevoksninger samt materiel
– assistere ved afholdelse af dagsjagter, primært klapjagt og drivjagter, opfløj på ænder, m.m.
Du kommer med:
– fagligt engagement i jagt
– erfaring med pasning af dyr
– jagttegn
– erfaring i kørsel med traktor eller anden maskineri
– en løsningsorienteret attitude
– en selvstændig tankegang og erfaring med planlægning af egen tid
– en stor lyst til udendørs arbejde i naturen
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har:
– sprøjtebevis til rygsprøjte
– jagthund
– stort trailerkort
– erfaring fra lignende stilling
Du kan søge stillingen senest den 1/8-2023 på mail: skj@svenstrup.dk.
Ved spørgsmål til stillingen kan du kontakte vores Herregaardsjæger & Vildtforvalter Søren Kjærgaard Jensen på telefon 4013 6062.
Vi glæder os til at høre fra dig !