Stillinger

Driftsleder til svineproduktion

Svenstrup Gods søger driftsleder til moderne svineproduktion i udvikling. Svineproduktionen består på nuværende tidspunkt af 980 søer, 38.000 smågrise og 14.500 slagtesvin. Der produceres bacongrise i traditionelle stalde.

Vi ønsker at ansætte en driftsleder med følgende kompetencer:

  • Uddannet landmand
  • Ledelseserfaring
  • Kendskab til svineproduktion – søer, smågrise og slagtesvin
  • Kendskab til ledelsesmæssige redskaber
  • Kendskab til IT
  • Ønske om samarbejde med rådgivere
  • Evner til at opbygge og samarbejde med teamet i stalden 

Du vil få det daglige ansvar for personale og produktionsstyring, samt økonomistyring og strategisk udvikling i samarbejde med ejer. Vi forventer, at du tager ansvar, får holdet til at fungere og viser resultater. En del af din tid forventes brugt på ledelse.

 Dine vigtigste egenskaber er højt ambitionsniveau, beslutningskraft, ledelseserfaring, forretningssans og evne til at skabe god stemning.

Ansættelses forhold:

Fri arbejdstilrettelæggelse, 5 ugers ferie. En god arbejdsplads med sociale arrangementer

Tilbud om tjenestebolig. Firmabil, fri telefon og PC. Længerevarende ansættelse. Løn forhandles i et attraktivt niveau.

Svenstrup Gods:

Svenstrup Gods driver en alsidig virksomhed med planteavl, skovbrug, jagtvæsen og svineproduktion. Målet for svineproduktionen er at være blandt de 10 bedste på Sjælland – på Bundlinjen. Der er 22 medarbejdere på Svenstrup Gods, heraf 8 i svineproduktionen.

Yderligere oplysninger hos Svinekonsulent Marlene Sparre Ibsen, VKST, tlf. 20 11 31 06.

 Skriftlig ansøgning på mail: ah@svenstrup.dk, senest den 22. januar 2017.

Vi glæder os til at høre fra dig !