Svenstrups historie

svenstrup_godsSvenstrup Gods fejrede den 11. december 2011 sit 260 års jubilæum i samme families eje. I 10 generationer er godset gået i arv fra far til søn i en ubrudt kæde. Det er en lang og fantastisk historie, hvor det smukke midtsjællandske gods har dannet rammen om familiens liv under meget forskellige vilkår. Det starter under enevælden med hoveri og livegne bønder og ender i vore dages moderne demokratiske samfund.

Kommer du kørende ad vejen fra Borup kan du se de flotte hvide bygninger beliggende i den store park. Hele landskabet er formet efter at her ligger en herregård. Store marker og åbne sletter. Over 200 år gamle ege i Dyrehaven, som danner optakten til det imponerende anlæg. Derefter kommer græsmarkerne og til sidst de store flotte plæner helt op til bygningen. Prøv at tænke på det liv der har været den gang godset beskæftigede flere hundrede medarbejdere.

I dag er magten i samfundet delt mellem den dømmende, den udøvende og den lovgivende magt. Sådan har det ikke altid været. Svenstrup Birk var en retskreds med lokaler på godset som kunne afgøre mindre sager og dommeren det var godsejeren, som også stod for at holde lov og orden. Svenstrup var på det tidspunkt et af landets største godser og ønskede ikke indblanding fra statsmagtens side.

svenstrup_gods_husMen det gik ikke altid lige godt. Efter at have bygget hovedbygningen i 1781 forsøgte Jens Bruun Neergaard at forhindre staten i at bygge hovedvejen mellem Roskilde og Ringsted. Han var ærgerlig over de mange byggematerialer der skulle skaffes og at hans hoveribønder var væk fra arbejdet i marken. Det lykkedes ham at forsinke arbejdet i 6 år ved på alle mulige måder at lægge hindringer i vejen, og det var først da Generalvejkommisionen afgjorde at byggeriet skulle gennemføres at han måtte give sig.

Hans kone Ane Marie Møller købte Skjoldenæsholm og flyttede derover og de to ejendomme hørte samme i næsten 100 år. På Svenstrup fortsatte en meget konservativ administration, med det resultat at der opbyggedes en meget flot skov med mange gamle træer. Driften var ikke altid lige moderne og en gang blev bønderne så gale på den tyske forvalter at de mødte op på hovedbygningen med le og spade for at kræve deres ret. Den tyske forvalter blev sendt ud af bagdøren og alle gik hvert til sit uden at nogen kom til skade.

Den lange historie og traditionerne betyder meget for dagens arbejde på godset. For det første vedligeholdes bygningerne med stor pietetsfølelse og der er gjort en særlig indsats op til jubilæet. Indboet som næsten alt sammen stammer fra tiden omkring 1750 bliver også løbende restaureret så det fremstår i god stand. De mange samlinger er registreret og under løbende tilsyn af kyndig personer. Ikke alt er som dengang. En nænsom, men meget grundig restaurering i 1895 fornyede og moderniserede hovedbygningen så den kom til at se ud som den gør i dag. Det gjorde den mere velegnet som herskabshjem med dekorerede vægge og smukke malede tapeter.